Motivmøde den 19. november 2022.

Der  var mødt 11 medlemmer frem, som efter en kort velkomst af Søren Juhl Hansen fik forevist og gennemgået Joh G. Hansen nye Postkort eksponat  over færgebyen  Gedser`s opståen fra næsten bar mark og udvikling siden 1884, hvor der blev givet tilladelse til opførelse af en færgehavn til postforbindelsen med Tyskland. En  historie om et hjørne af Danmark, hvor man normalt ikke kommer.
             Efter frokost viste Peter Michaelsen sit ny Åben Klasse eksponat “Østgrønland”, hvor han har haft sin gang og virke under en del af sit arbejdsliv. I den efterfølgende livlige snak kom der en rigtig god oplysning frem, at de 50% filatelistisk materiale skal opregnes for hele eksponatet og ikke for en planche eller ramme.

 

 

Mette Sørensen kom med en ide om, at DDM kunne deltage med en lille stand på klubudstillingen TAK 23 i Birkerød den 18-19 marts 2023, som et reklame fremstød.

 

Søren har nu haft kontakt til Niels Erik Thunbo, Birkerød, som ville vende tilbage med et svar, hvorefter der kunne lægges en plan.