Tematisk Guidelines

 Guidelines (retningslinier) for bedømmelse af tematiske eksponater

1.  KONKURRENCEUDSTILLINGER

Disse retningslinier har til formål at hjælpe samleren med at sammensætte sit eksponat og

dommerne med at dømme det i henhold til principperne i GREV (generalreglementet for

bedømmelse af eksponater) og i specialreglementet for bedømmelse af tematiske

eksponater (SREV THEM).

2.  KONKURRENCEEKSPONATER

De plancher, der udstilles, skal:

  • give en oversigt over det valgte tema som en helhed, eller
  • i detaljer vise særlige afsnit af samlingen uden at tabe sammenhængen og kontinuiteten i det valgte tema. I dette tilfælde kan det være nødvendigt at tilpasse planen til eksponatet (se 3.2.1)

3  PRINCIPPER FOR OPBYGNINGEN AF EKSPONATET

3.1  Egnet filatelistisk materiale

Egnet postalt filatelistisk materiale er det materiale, der er udgivet, påtænkt udgivet eller

produceret som forberedelse for en udgivelse, brugt eller behandlet som gyldig porto for

regeringer, lokale eller private postale bureauer eller af andre behørige eller bemyndigede

autoriteter, med det formål at sende post eller gennemføre anden postal kommunikation. 

Egnet filatelistisk materiale har følgende egenskaber:

Typer af materiale

  • postale frankerings objekter (frimærkerfrimærkehæfter, helsager, frankostempler terfremstillede mærker f.eks. FRAMA etiketter osv.) og ændringer af disse

(overtryk, overstempling af ny værdi og perfins osv.). Hvis den ændringen gør  den tematiske informationen usynlig eller hvis informationen ikke længere tilhører det

 oprindelige tema, kan den ikke medtages til dette tema, men nok til temaer, som

 ændringen har tilknytning til.

  • stempler (alm. datostempler, tekstmaskinstempler og alle former for særstempler)
  • frimærker, stempler, påtegninger og/eller kort, der angiver portofrihed (f.eks.

officielle myndigheder og militæret)

  • andre objekter, der har været brugt i den postale proces, f.eks.
  • anbefalingsvignetter, etiketter eller påtegninger, der angiver den postale rute,
  • yderligere påtegninger eller etiketter (f.eks.censur, disinfektion og beskadiget
  • post), forsendelseslister, adressebreve, internationale svarkuponer,
  • speditørpåtegninger, forskellig form for postautomation o.s.v. Så vidt muligt bør
  • disse objekter sidde på de tilsvarende dokumenter.
  • objekter, der er påtænkt udgivet, eller fremstillet under forberedelsen af selveudgivelsen, f.eks. prøvetryk og udkast.
  • varianter og fejltryk.
  • revenues. Disse er tilladte i den udstrækning, de er postalt anvendt eller har postal
  • værdi. Revenumærker til fiskale formål er tilladte i de specielle tilfælde, hvor de er de eneste, der kan beskrive en vigtig tematisk detalje.
  • Tidsperioden.
  • postale objekter fra den førfilatelistiske periode, via den klassiske periode frem til i dag
  • Postale funktioner.
  • foruden ordinære postforsendelser også specielle typer af post f.eks. (portofri) tjeneste- og militærpost (incl. Airgraphs og V-mail); skibspost, jernbanepost og luftpost af enhver art; krigsfange- og koncentrationslejrpost, småpakker, pakkepost og fragtpost. 
  • postal betalingsservice.
  • privatpost, der er autoriseret eller stiltiende accepteret af det officielle postvæsen
  • eller virksom, fordi der intet officiel postvæsen er.
  • Under “anden form for postbefordring” hører andre former for postale tjenester
  • f.eks. rørpost, telegrammer, elektronisk post(f.eks. meddelelser sent elektronisk til et postkontor, hvor det er udskrevet og leveret til en adresse) osv.

Følgende objekter kan ikke anvendes:

  • fantasiudgaver udgivet af ikke eksisterende lande, udgaver fra eksilregeringer eller organisationer uden egen postale tjeneste
  • private sidestempler, der er påført af producent eller afsender før afsendelsen af dokumentet.
  • billedpostkort (prospektkort), med mindre de er helsager produceret af en postautoritet.
  • private tryk på helsager
  • administrative, ikke postale, stempler, når de ikke giver nogen postale privilegier.
  • private udsmykninger på kort og kuverter.
  • private vignetter (reklamelabels), uanset hvilket formål deres brug har haft.

Materiale fra grænseområdet:

De postale tjenesters forskellighed ,forskellige bestemmelser i de enkelte lande og deres

udvikling gennem tiderne gør det umuligt at opstille en liste over materiale, der omfatter

alle tænkelige situationer. Nogle objekter følger kun til en vis grad de ovenfor anførte

definitioner på egnet eller ikke-egnet materiale; de bør derfor kun bruges, hvis der ikke er

andet materiale til rådighed til at beskrive en speciel tematisk detalje. Hvis de medtages i

et eksponat, bør de altid støttes af en grundig filatelistisk begrundelse. 

Objekter, der tilhører en filatelistiske kultur , der er speciel for et land eller en region

tolereres, såfremt deres tilstedeværelse er begrundet, og deres antal er rimeligt i forhold til

eksponatets bearbejdelse.

Den tematiske information

Den tematiske information stammer 

  • direkte fra formålet med udgivelsen (eller brugen) eller fremgår af designet på                objektet.
  • indirekte som et resultat af en dybere analyse, der sætter en i stand til at bruge et objekt, der ved første øjekast ikke synes at have nogen forbindelse med temaet.

Den information, der således kan anvendes, kan f.eks. hentes fra:

  • formålet med udgivelsen:
  • udgivelser der følger ændringer i politiske forhold
  • udgivelser, der dokumenterer et tidsbillede.

og, foruden hoved- og bimotivet af objektet, fra:

  • teksten, den kunstneriske stilart og lignende detaljer
  • papiret o.l., hvorpå der er trykt (f.eks. papir med silketråd, pengeseddelpapir, generalstabskort
  • vandmærkets udformning og “perfins”
  • tekst og illustrationer på margin, tabs, hæfteomslag og mellemblade i hæfter o.s.v.
  • postale funktioner, der har tematisk betydning (f.eks. jernbane-, telegraf-, avisporto,     officielle tjenestehelsager, brevduepost )

Den ovenfor beskrevne tematiske information må 

  • stamme fra postvæsnet 
  • være introduceret eller tilføjet af postvæsnet (f.eks. reklametiltryk, tryk på arkrande,     illustrationer på helsager)
  • være godkendt af postvæsnet( f.eks. helsager fremstillet på privat initiativ)

Private tiltryk og overtryk, der er tilføjet efter objekterne er solgt af postvæsnet, kan ikke anvendes.

Almindelige bynavne kan være af interesse, hvis stednavnet har en særlig betydning eller

er forklaringen på stedets eksistens. I modsat fald må stemplet indeholde egnet tematisk

information (f.eks. i form af reklametekst eller illustration) foruden data, der vedrører

stedet og/eller datoen. Et stempel, selv fra den førfilatelistiske periode, kan ikke

dokumentere en persons fødested. Stemplets dato er heller ikke relevant i forbindelse

med en begivenhed, der fandt sted samme dato, medmindre andre tematiske elementer

på dokumentet har tilknytning til temaet. Har stemplet en speciel tematisk betydning set

ud fra et posthistorisk synspunkt kan det anvendes, hvis det refererer til en vigtig tematisk

detalje.

Afsender og modtager er også private oplysninger, medmindre objektet viser specielle

postale privilegier (f.eks. nedsat eller hel portofrihed) på grund af stilling, status( f.eks.

militær- eller tjenestepost) for en af parterne. Indikationen på den nedsatte porto eller

portofriheden, tjenestestemplerne eller tilsvarende markering af den postale rute er

tilstrækkeligt bevis. I enkelte tilfælde kan afsender og modtagerdata være nyttige

supplerende oplysninger i sammenhæng med dokumentets postale elementer.

Oplysninger, der kan hentes fra vignetter, stempler eller dekorative overtryk af privat

oprindelse, kan ikke bruges i den tematiske udvikling. I helt specielle tilfælde kan de

betragtes som en del af objektet( men ikke på grund af deres tematiske indhold), i det

omfang det er nødvendigt at beskrive en særlig postal rute eller en speciel tematisk

tilknytning og hvor der ikke er andet tilgængeligt materiale. 

3.2  Den tematiske behandling

I tematisk filateli repræsenterer planen det koncept der omtales i GREV (artikel 3.3)

Planen og udviklingen er to sider af en sammenhængende proces, der er baseret på

samlerens personlige studier og undersøgelser af såvel temaet som materialet. Større

tematiske kundskaber giver samleren flere facts og detaljer og får ham/hende til at se efter

nye objekter til at illustrere temaet med. Større filatelistiske kundskaber giver samleren

mulighed for at kunne finde nye objekter, som ofte må retfærdigøres gennem yderligere

studier af temaet. Dette kunne resultere i en mere udbygget og detaljeret plan.

3.2.1   Titel og plan

Titlen og planen udgør en meningsfuld helhed og afspejler det valgte temas helt specielle

karakter. Derfor vil forskellige titler give anledning til forskellige planer.

Hvis udstilleren beslutter at vise en selvstændig afdeling af sit eksponat , skal titlen og

planen være i overensstemmelse med den afdeling.

Titlen repræsenterer sammenfatningen(syntesen) af værket. Derfor skal titlen og indholdet

af plancherne passe sammen og rækkefølgen af de filatelistiske objekter, der er monteret

på plancherne skal give alle de detaljerne, som titlen lægger op til. En forstærkning af

titlen for at gøre eksponatet mere attraktivt kan være vildledende, hvis den afviger fra det

koncept, der er udviklet på plancherne.

Planen giver en klar og forståelig indsigt i alle hoved aspekter i temaet. Det kan frit vælges,

om man vil sammenfatte et tema eller en ide eller udlede planen naturligt fra temaet

Strukturen kan følge en tidsmæssig klassifikation(historisk, udviklingsrække) være

emnerelateret (videnskabelig, systematisk efter organisationer, økonomisk o.s.v.) eller

følge andre kriterier.

Temaer, der beskriver organisationer og institutioner (f.eks. Røde Kors, FN, og

Europarådet), tilbagevendende begivenheder (f.eks. Frimærkets Dag, Olympiske Lege)

o.s.v. kan underopdeles i overensstemmelse med deres struktur, organisationens art og

individuelle begivenheder, der tematisk følger en tidsopdeling eller er relateret til et sted.  

Temaer, der udvikles en organisation eller en kronologisk ramme må klart vise den

historiske baggrund, formål, opgaver resultater og virkning af aktiviteterne af en sådan

organisation eller begivenheder. Planen skal udelukkende bestå af en tematisk opdeling

uden intetsigende afsnit (f.eks. “diverse”, “appendix”). Underopdeling efter:

udgivelsesdato/-land, arten af materiale (f.eks. frankostempler, helsager) eller

udgivelsesanledning (f.eks. jubilæer) skal undgås. Sådanne objekter skal placeres i

overensstemmelse med deres tematiske informationer, – det samme gælder særlige

filatelistiske studier (se afsnit 3.2.3).

Det forventes at planen viser en logisk rækkefølge der tillader studiet af hele eksponatet

uden forstyrrende afbrydelser mellem de forskellige kapitler. Idealet er at begyndelsen af

et nyt kapitel har en logisk forbindelse med det foregående. Dette er med til at skabe en

interessant historie i stedet for en ”indholdsfortegnelse” uden forbindelse fra kapitel til

kapitel.

Den effektive plan dækker det største omfang, der er forenelig med titlen. I den

henseende, medmindre andet er oplyst i titlen, må planen ikke være begrænset af tid eller

geografi, så vidt det valgte tema tillader det.

De forskellige kapitler skal have en god balance i henhold til deres relative tematiske

betydning i temaets omfang som angivet i titlen, i stedet for at være afhængig af det

disponible materiale.

Nytænkning(innovation) i opbygningen af plan er en forudsætning for en nytænkning i

udviklingen

Planens udformning.

Plansiden omfatter alle de vigtigste dele af planen; finere og mere detaljerede opdelinger

skal i princippet fremgå af (vises på) de enkelte plancher. Planen kan ikke erstattes af en

verbal beskrivelse, eller af en omfattende introduktion.

En dækkende plan vil sikre at publikum og dommere ikke er nødt til at skulle

”rekonstruere” planen ved at kigge løseligt gennem eksponatet. De vanskeligheder det

måtte afstedkomme vil påvirke forståelsen og bedømmelsen af eksponatet.

En numerisk eller bogstav klassifikation kan anvendes, hvis det bidrager til at gøre

eksponatet lettere at forstå. Det bør begrænses til planens hovedopdeling. Erfaringen har

vist, at et system, der bygger på 3 tal/bogstaver er tilstrækkeligt.

Hvis der anvendes et titelblad, skal det fremhæve temaet

Titlen og planen skal være affattet på et af de officielle FIP-sprog: engelsk, fransk, tysk,

spansk eller russisk.

3.2.2  Udviklingen af temaet.

En grundig viden om både temaet og det egnede materiale (analysen) er en forudsætning

for den bedst mulige tematiske udvikling. Det er forudsætningen for en dygtig udvælgelse

af hvert objekt og anbringe det på det rigtige sted og i den rigtige rækkefølge(syntesen),så

vel som udfærdigelse af den tilhørende beskrivelse. Dette er nødvendig for at sikre den

rigtige forståelse af forbindelsen med de valgte objekter og temaet.

Dette vises ved:

  • udvælgelsen af de bedst egnede objekter til at beskrive hver tematisk detalje.
  • den afbalancerede brug af objekterne under hensyn til betydningen af den           tematiske detalje, de viser. Antallet af tilgængelige objekter der beskriver samme           detalje er ikke grundlag for at tage dem med 
  • det omhyggelige tematiske arrangement af objekter, der er vist på samme planche i    henhold til den tematiske historie (den røde tråd). Den korrekte rækkefølge går            forud for den bedste placering på siden.

En rigtig rækkefølge af de filatelistiske objekter for at vise bestemt detalje er nødvendig

men ikke tilstrækkelig til at opnå en avanceret bearbejdelse.

Den tematiske tekst

Den tematiske skal:

illustrere den logiske rækkefølge i udviklingen ved at forbinde de viste objekter.  En god

forbindelse er effektiv og kortfattet, uden unødvendig information. Dette kræver en

flydende tekst, der viser den røde tråd i udviklingen.

forklare de tematiske kvalifikationer i et objekt, hvis det er nødvendigt (se 3.3)

give passende informationer om de tematiske detaljer i frimærker og dokumenter.

Enhver  tematisk forklaring må være tæt forbundet til det viste materiale, og enhver

forklaring må være dækket af egnede filatelistiske objekter, eller svækkes den tematiske

udvikling. 

Det anbefales stærkt, at udstillere, der ofte viser deres eksponat på internationale

udstillinger, tekster det på et FIP sprog, så deres arbejde bedre kan forstås.(GREV 3.3)

3.2.3 Fornyelsen (Innovation)

Det forventes at eksponatet viser et personligt arbejde fra udstilleren, højdepunktet på

hans/hendes evne til at forny sig. Dette kræver en personlig indsats gennem studier, forskning og fantasi og det kan ikke opnås ved en enkel og mekanisk kopiering af

eksisterende arbejder. Udstilleren kan udnytte alle tilgængelige kilder vedrørende emnet

(såvel tematisk og filatelistisk litteratur som andre eksponater) for at komme videre med

sin forskning.

3.3 Det filatelistiske materiale

En kort tematisk beskrivelse er nødvendig, når forbindelsen mellem objektet og temaet

ikke er indlysende. Objekter uden påviselig forbindelse med temaet skal ikke anvendes.

Ved udvælgelsen af kvalificeret materiale til eksponatet bør følgende foretrækkes fremfor

andet:

objekter der er hjørnestenene i filatelien (f.eks. frimærker, helsager og stempler) i

modsætning til objekter med ringere postal forbindelse selv hvis deres udgivelse og brug

er blevet godkendt af postvæsnet

udgaver, der indeholder oplysninger i direkte tilknytning til udgiverlandet f.eks. politiske-,

historiske-, kulturelle-, økonomiske- og/eller tilsvarende forhold – i modsætning til

spekulative udgaver, der udnytter modestrømninger indenfor den tematiske filateli,(disse

tvivlsomme udgaver bør i princippet helt undgås), med speciel henvisning til udgaver, der

ikke følger U.P.U’s etiske normer.

normale udgaver i modsætning til tilsvarende utakkede udgaver udgivet samtidigt

(frimærker og souvenirark).

ægte stemplede mærker, i modsætning til lejlighedsstemplede.

ægte brugsbreve med tilhørende afstemplinger,i modsætning til lejlighedsbreve og

tilsvarende lavet til glæde for samlere f.eks. dekorerede FDC (selv de der officielt er

udgivet af postvæsnerne) og maximumkort.

ægte befordrede objekter med korrekt porto og relevant motivstempel, fremfor lejligheds-

afstempling, ofte underfrankerede eller helt uden frankering (bortset fra tilfælde af

portofrihed)

objekter forsynet med varierende adresser, fremfor kuverter og kort modtaget gennem et

abonnement.

korrekt portosats fremfor overfrankering foretaget af filatelistiske grunde (hele sæt o.l.)

frankostempler med rigtig porto fremfor 000-afstempling,med mindre det sidste er et

“specimen” eller det er foretaget af postale grunde.

Afvigelser fra de ovenfor nævnte kriterier bør kun ske, hvis der kan gives en begrundet

forklaring.

Sjældenheden og usædvanlige karakteristika ved prøvetryk, essays, varianter og

tilsvarende objekter, kan øge samlingens filatelistiske niveau. Almindeligt forekommende

varianter, f.eks. mindre farvenuancer, almindeligt forekommende farveprøvetryk spiller

derfor en ubetydelig rolle, og kan have en negativ effekt på den tematiske bearbejdelse.

Hvis trykvarianter, provisorier eller overtryk ikke længere har tilknytning til temaet skal

grundmærket også vises

Almindelige frimærker og dokumenter er egnede, hvis de præsenterer en vigtig tematiske

detalje bedst.

Brugen af maximumkort bør begrænses til væsentlige objekter, hovedsagelig for bedre at

forstå den tematiske information på frimærket. Foruden den nødvendige forbindelse

mellem emnet, tidsperiode og dato, som defineret i principper for maximafili skal disse

objekter have en tematisk afstempling.

Brugen af revenues til fiskale formål skal begrænses til få, betydningsfulde objekter,

hovedsagelig for forøge den tematiske udvikling af en vigtig detalje, som ikke kan vises på

anden måde. Disse objekter skal ordentlig begrundes.

Filatelistiske studier:

Postale objekter og dokumenter kan indeholde et antal filatelistiske varianter. Hvis dette

materiale er af filatelistisk og tematisk betydning, kan et kortfattet og afbalanceret

filatelistisk studie anbefales, så dette materiale kan komme til sin ret.

Et filatelistisk studie, i et tematisk eksponat, bør følge bestemmelserne i den traditionelle

filateli (udvikling af objektet, varianter), posthistorien (anvendelse, ruter, postbehandling,

marcophili). Et filatelistisk studie må udnytte eksisterende kilder til personlig forskning. For

at beskytte balancen i eksponatet er målet for disse studier ikke fuldstændighed, men

tilstedeværelsen af de mest betydningsfulde filatelistiske ejendommeligheder. Omfanget

af studierne afhænger af eksponatets specialiseringsgrad.

Filatelistiske studier, hvis de findes, skal altid blandes ind i den tematiske udvikling uden at

have indflydelse på den flydende tematiske bearbejdelse. Den tematiske tekst skal

fortsætte, hvor studiet vises, så der ikke opstår nogen forstyrrende afbrud

Den filatelistiske tekst.

En filatelistisk beskrivelse er kun nødvendig, når specielle kendetegn i objektet ikke er let

genkendelig, til at dokumentere brugen af revenues eller hvis et filatelistisk studie skal

beskrives. Opreklamerede forklaringer, som bruges i auktionskataloger, er hverken

passende eller acceptable.

3.4  Præsentationen

Fremstillingen i GREV passer perfekt til tematiske eksponater, hvorfor der ikke er nogen

speciel artikel i SREV.

4.  Regler for bedømmelse af eksponater.

4.1  Tematisk bearbejdelse

4.1.1 Titel og plan

Titlen definerer den overordnede ide, som herefter er struktureret i planen.

Uoverensstemmelser mellem titlen og planen viser enten en mangelfuld analyse af titlen

eller en dårlig sammensætning af de enkelte dele til en helhed set ud fra den valgte titlen.

Planen, som giver en indsigt i temaet, skal vises i begyndelsen af eksponatet. Hvis man

ikke gør det vil man automatisk miste tre point.

Kravet om en korrekt, logisk og afbalanceret opbygning i hovedkapitler og delafsnit

defineres således:

korrekt: Planen må være nøjagtig, videnskabelig pålidelig og rigtig.

logisk: Hovedkapitlerne og deres underafsnit må komme i en logisk rækkefølge, uden

overflødige og fejlplacerede afsnit.

afbalanceret: De forskellige kapitler skal behandles med samme vægt – under

hensyntagen til deres tematiske betydning og det tilgængelige materiale.

4.1.2  Udvikling.

Det korrekte udvalg og objekternes placering (indbefattet hvert enkelt objekt på hver side),

bliver vist gennem en let forståelig, korrekt og sammenhængende udvikling. Fejlplacerede

objekter gør udviklingen forvirrende og vanskelig at forstå. 

Balancen i udviklingen vises ved at bearbejde de forskellige tematiske detaljer med en

passende dybde og omfang, under hensyntagen til deres betydning indenfor temaet.

Dette gælder også de filatelistiske studier.

4.2   Kundskaber. Personlige studier og forskning

GREV  omtaler ”filatelistiske og beslægtede kundskaber”, som kan ses som et resultat af

to faktorer:

Kundskaber der henfører til konceptet. I næsten alle klasser af postal og filatelistisk natur

er det: udgaver, anvendelse, trykmetoder, takster, postruter, posttjenester osv. I den

tematiske filateli er konceptet af tematisk indhold: biler, broer, historie, natur, sport osv.;

derfor er ”tematiske kundskaber” sådanne, der er bygget på personlige studier og

undersøgelser af pålidelig viden om det emnet.

4.2.1 Tematiske kundskaber og de hertil hørende personlige studier og forskning 

Tematiske kundskaber refererer til kundskabsniveauet i temaet udtrykt gennem de valgte

objekter, deres indbyrdes forbindelse og den tilhørende tekst.  Den korrekt tematiske brug

af materialet er afspejlet i hvor godt det dækker en bestemt tematisk detalje.

Tematiske kundskaber og også vist gennem brug af materiale, hvis tematiske egenskaber

ikke er umiddelbart synlige og som er fundet gennem en grundig forskning af udstilleren.

Tematiske kundskaber indbefatter også, at der ikke er tematiske fejl, og der ikke er

påskud for at tage materiale med, der ikke direkte tilhører temaet eller som er unødvendigt

”borderline”materiale.

Niveauet for tematiske studier og forskning må tage hensyn til tidligere studier af temaet,

og hvor tilgængelige de er, for at kunne vurdere hvor meget behandlingen har udnyttet

denne tematiske og filatelistiske litteratur, kataloger og dokumenterede undersøgelser.

Dette vil herefter blive sammenlignet med de personlige studier og forskning som

eksponatet viser.

4.2.2  Filatelistiske kundskaber, og de hertil hørende personlige studier og forskning.

Fuld overensstemmelse med de filatelistiske regler angår f.eks. objekter, der ikke er

samleværdige (eksempelvis defekte frimærker eller helsager, forkerte maximumkort)

Tilstedeværelsen og den afbalancerede brug af så vidt muligt alle typer af filatelistisk

materiale. skulle kunne nås ved at vise filatelistisk materiale fra alle perioder og fra det

største antal lande, som ligger indenfor det valgte temas muligheder.

Egnetheden af de filatelistiske dokumenter,- heri indbefattet mængden og berettigelsen af

grænsemateriale, hvis der er noget ligesom udvælgelsen af objekter af virkelig filatelistisk

betydning fremfor enkelte luksusobjekter.

Personlige filatelistiske studier og undersøgelser vises ved tilstedeværelsen af materiale,

som endnu ikke er blevet bearbejdet i forbindelse med dette konkrete tema, eller hvor der

kun har været meget begrænsede studier.

henfører til et usædvanligt samleområde

filatelistiske studier, der præsenterer en virkelig, vel dokumenteret filatelistisk

undersøgelse, og som ikke bare er en undskyldning for at vise en samling af flere objekter

uden nogen seriøs filatelistisk analyse.

4.3   Kvalitet og sjældenhed.

Kvaliteten vurderes ud fra sædvanlige filatelistiske normer. For moderne materiale er høj

kvalitet en selvfølge. Hæfter bør vises komplette med frimærker.

Afstemplinger skal være tydelige og må ikke dække de relevante dele af mærkebilledet.

Sjældenheden bedømmes ud fra objektive kriterier, som anerkendt absolut sjældenhed og

begrænset udbud.

Det er af betydning, at varianter, prøvetryk og essays er sjældnere end selve frimærket,

for at det filatelistiske niveau forøges. Det samme gælder blokke striber o.s.v.

Det er en selvfølge, at objekter, som har ringe eller ingen tilknytning til temaet, ikke kan

indgå i bedømmelsen, selv om de er nok så sjældne.

4.4   Præsentationen

Udstillerens anstrengelser vises gennem placeringen af objekterne og tekstningen på

plancherne. Præsentationen vil blive bedømt på baggrund af:

  – klarheden i de viste plancher

  – klarheden i teksten

  – den generelle æstetiske balance i eksponatet.

5.  Bedømmelsen.

De tematiske dommere skal udfylde et bedømmelsesskema for at sikre en grundig og

ensartet bedømmelse.

Tilstedeværelsen af forfalskninger, efterligninger og reparationer som ikke tydeligt er

markerede, vil medføre en nedvurdering af eksponatet i overensstemmelse med ekspert

gruppens rapport.

Nytryk skal markeres som sådanne. Svage og utydelige stempler må ikke genoptegnes.

Man må hellere kopiere stemplet og vise det ved siden af.

Det anbefales derfor, at samlerne indhenter ekspertudtalelser for så vidt angår tvivlsomme

udgaver, inden de udvælges til udstilling. Certifikatet skal i original form anbringes bag på

planchen. Hvis der anvendes en fotokopi skal den bevidnes af forbundet. Som et

alternativ kan kommissæren medbringe det originale certifikat, som kan vises om

nødvendigt. Uanset hvordan certifikatet kan ses bør man anbringe et ”e” i fed skrift,