Reglement for bedømmelse af tema klasse

 

Reglement for bedømmelse af tema klasse
 
Specialreglement for bedømmelse af tematiske eksponater på FIP-udstillinger.
 
1: Konkurrenceudstillinger
I Henhold til art. 1.5 i FIP's generalreglement vedr. bedømmelse af eksponater i konkurrenceklassen på FIP udstillinger (GREV) er dette specialreglement udfærdiget som et tillæg til de regler, som gælder for tematiske eksponater.
Der henvises også til Retningslinierne for bedømmelse af tematiske eksponater (Guidelines).
 
2: Konkurrenceeksponater
Et tematisk eksponat behandler et tema i henhold til en plan(defineret i 3.2.1) ved at demonstrere tematiske og filatelistiske kundskaber gennem det viste filatelistiske materiale.
Disse kundskaber skal resulterer i den bedst mulige udvælgelse og arrangement af materialet og i nøjagtigheden i den relevante tematiske og filatelistiske tekst.
 
3: Grundregler for opbygning af eksponatet
3.1 Egnet filatelistisk materiale
3.1.1. I et tematisk eksponat benytter man sig af alle former for egnet filatelistisk materiale (ref. GREV Art 3.2).
3.1.2. Hvert objekt skal have forbindelse til det valgte tema og vise dets tematiske information på den bedste og mest effektive måde.
3.2. Tematisk behandling
Ved den tematiske bearbejdelse forstås opbygningen af temaets struktur (titel og plan) og udarbejdelsen af hvert punkt i denne struktur (udviklingen).
3.2.1 Titel og plan
Titlen med eventuelle undertitler definerer rammerne for eksponatet.
Planen beskriver opbygningen af eksponatet og dets opdeling i underafsnit. Den skal dække alle sider af temaet i relation til titlen og udelukkende være opbygget efter tematiske kriterier.
Rækkefølgen af de enkelte hovedafsnit med tilhørende underafsnit skal vise udviklingen af planen og ikke udelukkende en liste over temaets forskellige aspekter.
Planen skal vises på en side i begyndelsen af eksponatet. Den skal være skrevet på et af de officielle FIP-sprog.
3.2.2 Udvikling
Udvikling betyder en dybtgående bearbejdelse af temaet med det mål at arrangere det filatelistiske materiale i overensstemmelse med planen.
Bearbejdelsen anvender kun den tematiske information (godkendt af postvæsnet), som kan hentes fra:
  • formålet med og brugen af det enkelte objekt
  • hoved- og bimotiverne i objektet,
  • andre postale kendetegn.
En vellykket udvikling kræver
  • et grundigt kendskab til det valgte tema
  • store filatelistiske kundskaber
  • en tematiske tekst, der skal sikre den nødvendige tematiske forbindelse og forklare tematiske detaljer, når det er nødvendigt.
3.2.3 Fornyelse (innovationen)
Fornyelsen vises ved
  • introduktion af nye temaer, eller
  • vise nye sider af allerede kendte temaer eller
  • nye indfaldsvinkler til kendte temaer, eller
  • ny anvendelse af materialet.
Fornyelsen kan referere til alle elementer i den tematiske behandling.
3.3 Det filatelistiske materiales egnethed
Alle objekter skal have nøje tilknytning til det valgte tema og forbindelsen mellem det filatelistiske materiale og temaet må være klart bevist, hvis den ikke er indlysende.
 
4: Bedømmelseskriterier
De almindelige grundregler, som de fremgår af art.4 i GREV, ligger til grund for de særlige bestemmelser, der gælder for tematiske eksponater.
4.1. Tematisk behandling
Behandlingen vil blive bedømt i følge titlen og planen, udviklingen af temaet og den fornyelse (innovation) som er vist i eksponatet
4.1.1 Titlen og planen vil blive bedømt ud fra:
  • Overensstemmelsen mellem titlen og planen
  • tilstedeværelsen af en plan
  • hvor dækkende, planen er.
  • korrekt, logisk og afbalanceret opdeling i afsnit og underafsnit dækkende alle aspekter, der er nødvendige for at udvikle temaet
4.1.2 Udviklingen bedømmes ud fra:
  • korrekt udvalg og anbringelse af objekterne i overensstemmelse med planen
  • forbindelse mellem objekterne og den tematiske tekst
  • dybde, vist gennem forbindelser, krydshenvisninger, forgreninger, årsager og resultater
  • balance, ved at tillægge hvert tematisk detalje, den vægt, den skal have i henhold til dens tematiske betydning
  • udarbejdelsen af alle planens aspekter.
4.1.3. Innovation vil blive bedømt i henhold til Art. 3.2.3.
4.2 Kundskaber, personlige studier og undersøgelser
Kriteriet for kundskaber, personlige studier og forskning kræver bedømmelse af både de tematiske og filatelistiske sider af eksponatet.
4.2.1 Tematiske kundskaber, og de dertil hørende personlige studier og forskning bedømmes i henhold til:
  • om den tematiske tekst er korrekt, kortfattet og relevant
  • korrekt tematisk brug af materialet
  • tilstedeværelsen af nye tematiske resultater i henhold til temaet
4.2.2 Filatelistiske kundskaber, personlige studier og forskning bedømmes i henhold til
  • fuld overensstemmelse med de filatelistiske regler
  • tilstedeværelsen af så vidt muligt alle typer af filatelistisk materiale og dets afbalancerede anvendelse
  • om de postale dokumenter er egnede
  • om den filatelistiske tekst er korrekt, hvis den er nødvendig
  • tilstedeværelsen af filatelistiske studier dertil hørende anvendelse af betydeligt filatelistisk materiale
4.3 Kvalitet og sjældenhedsgrad
Kriteriet: kvalitet og sjældenhedsgrad kræver en bedømmelse af kvaliteten af det udstillede materiale i henhold til den normale kvalitet for det eksisterende materiale for det valgte tema, dets sjældenhedsgrad og den relative vanskelighed med at erhverve sig det udvalgte materiale.
4.4 Præsentationen
Presentation kræver en bedømmelse af overskueligheden af det udstillede materiale, teksten og den overordnede æstetiske balance i eksponatet.
 
5: Bedømmelse af eksponatet
5.1. Tematiske eksponater skal bedømmes af godkendte eksperter på deres pågældende område og i overensstemmelse med sektion V (art. 31-47 i GREX (ref.: GREV 5.1))
5.2 For at opnå en velafbalanceret bedømmelse af tematiske eksponater er følgende forholdsmæssige points opstillet til vejledning for juryen (ref.: GREV art.5.2).
Behandling                                                                                                      35
                      titel og plan                                                                 15
                      Udvikling af temaet                                                     15
                      Fornyelse                                                                      5
Kundskaber, Personlige studier og forskning                                                  30
                      tematiske                                                                    15
                      filatelistiske                                                                 15
Kvalitet og sjældenhedsgrad                                                                           30
                      kvalitet                                                                        10
                      sjældenhedsgrad                                                        20
Præsentation                                                                                                     5
I alt                                                                                                                100
 
6: Afsluttende bestemmelser
6.1. I tilfælde af eventuelle uoverensstemmelser i teksten som følge af oversættelse er den engelske tekst gældende.
6.2. Dette specialreglement for bedømmelsen af tematiske eksponater på FIP udstillinger er vedtaget på den 66. FIP kongres i Madrid d. 14. oktober 2000. De træder i kraft umiddelbart efter kongressens afslutning.